Viser alle 4 resultater

Escorial uld er verdens fineste og blødeste uld.

Den specielle og sjældne merinould stammer fra en type får, hvis oprindelse går helt tilbage til det 16. århundrede. Her ejede Kong Philip II af Spanien (El Escorial) en flok Escorial får.

Under Napoleonskrigene i det 19. århundrede, og efterfølgende under 2. verdenskrig, blev racen udryddet i Europa. En gruppe på 120 Escorial får overlevede dog, idet de i 1829 blev sejlet til Tasmanien, Australien. Senere hen kom fårene også til North Canterbury i New Zealand.

I dag anvendes den fine og sjældne uld primært i forbindelse med luksus tøjproduktion af producenter som Gucci, Chanel, Comme des Garçons og italienske Brioni, hvis jakkesæt kan koste op imod 50.000 kr.

Det er noget af det blødeste, man kan bære om sin hals. Normalt produceres så fin en merinould kun indendørs og under mange restriktioner. Dette er ikke tilfældet for Escorialuld, hvor fårene lever udendørs og under normale forhold.

Escorialuld produceres udelukkende i Australien og New Zealand, hvor alle får er registreret og brandet er varemærkebeskyttet.

  • Om
  • Forretningsbetingelser